140 Hør nu du pæne Pige gaa med hjem til Faders Slot rav rav, i Ro; og rav rav, i Ro! Der vil vi sammen lege og altid ha’e det godt falderille, falderille, ra ra ra! Ak ak, du kære Prinsedreng, du gør mig Sorg saa stor rav rav, i Ro; og rav rav, i Ro! For jeg kan aldrig skilles fra Bedste her paa Jord falderille, falderille, ra ra ra! Hun blev jo blind, den Stakkel, af altfor megen Mén rav rav, i Ro; og rav rav, i Ro! Og hun har Værk i Lænden og Vand i sine Ben falderille, falderille, ra ra ra! — Og har hun for et lidet Barn grædt sine Øjne ud rav rav, i Ro; og rav rav, i Ro! Saa skal hun sidde øverst i Pelsværk og i Skrud falderille, falderille, ra ra ra! Ja værker Slid og Møje i Ben og saa i Lænd rav rav, i Ro; og rav rav, i Ro! Saa skal hun køre i Karet, endog med tvende Spænd falderille, falderille, ra ra ra! Nu spinder Bedste Garn til Dynevaar og Bolstre blaa rav rav, i Ro; og rav rav, i Ro! Og dem skal lille Dittemor og Prinsen hvile paa falderille, falderille, ra ra ra! Da hun var færdig med sin Sang, var der en Stund ganske stille i Skolestuen. »Hun tror hun skal have en Prins,« sagde saa en af Pigerne.