Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIV. Hjemme hos Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
»Det faar hun ogsaa nok!« svarede Læreren. »Og
saa faar Bedste det godt,« tilføjede han og strøg
hende over Haaret.
* *
*
Uden at vide af det havde Ditte med ét Slag
vundet baade Læreren og de andre Børn for sig.
Hun havde sunget for Klassen, ganske alene, det
turde ingen af de andre driste sig til. Læreren
kunde godt lide hende for hendes Frimodighed og
saa en Tid gennem Fingre med, at hun kom for
sent. Men en Dag blev det ham dog for meget,
han dømte hende til at sidde over. Ditte gav sig
til at græde.
»Det er Synd for hende,« sagde de andre Piger,
»hun løber hele Vejen! Og hun faar Prygl, om
hun kommer for sent hjem. Hendes Mor staar
hver Dag ved Hushjørnet og venter —
hun er saa
stræng.«
»Saa maa vi have fat i din Mor,« sagde Læreren.
»Dette her kan ikke blive ved at gaa!« Ditte slap
for at sidde over, men fik en Seddel med hjem.
Da den heller ikke hjalp, fulgte Læreren med
hende hjem for at tale med Moderen. Men Sørine
fralagde sig alt Ansvar. Kom Tøsen for sent, var
det simpelthen, fordi hun gik og drev paa Vejen.
Ditte stod forundret og hørte til; hun begreb ikke,
at Moderen kunde lyve saadan og se lige frejdig ud.
For at bjærge sig greb hun saa selv til en Løgn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0153.html