Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIV. Hjemme hos Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
med den gode Bul Bedste havde strikket —
den
vaade Kant af Kjolen skar hende paa Benene, der
var
tykke efter Slagene af Birkeriset. Men den
silende Begn gjorde godt. Med ét fløj noget op
til Siden for hende; hun hørte Lyden af Siv der
stod og rokkede i Vand —
og vidste at hun var
kommet bort fra Vejen. Og med det samme kunde
hun ikke mere. Hun krøb ned under noget Purr
og laa dér, sammenrullet som en
syg Hvalp, og
rystede.
Hun laa og vaandede sig uden egentlig at have
Smærter mere, Kulden gjorde hendes Lemmer føles-
løse og dræbte Smærten. Det var hendes Barne-
sjæl, der var i Vaande og nu
og da fik hende til
at krympe sig sammen; den vred sig under Me-
ningsløsheden og Tomheden i hendes Tilværelse.
Hun trængte til varme Hænder, til en Moder først
og fremmest, der vilde tage hende ømt ind til sig
—
og fik kun Knubs og haarde Ord fra den Kant.
Der forlangtes tilmed af hende, at hun selv skulde
yde det, hun savnede haardest af alt; hun havde
at vise en Moders Langmodighed og utrættelige
Opofrelse mod tre byrdefulde Unger, der ikke var
stort mere
hjælpeløse end hun selv.
Hendes sorte Fortvivlelse afløstes lidt og lidt af
Sløvhed. Had og Vrede, Afmagt og Savn havde
tumlet sig i hendes Sind og mattet det ud. Kulden
kom og gjorde sit, og hun sank hen i en Døs.
Der lød en
ejendommelig Lyd henne paa Vejen,
en Skuren og Knagen og Skumpien som kun kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0156.html