Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVI. Stakkels bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
ikke mere kunde høre Bedstes Graad, saa —. Men
Hjærtet blev mer og mer
sygt i hende, og før hun
vidste af det, var hun inde igen og havde Armene
om Bedstes Hals. »Jeg har Lov til at blive til i
Morgen,« sagde hun.
»Du narrer mig da vel ikke, Barn?« sagde den
Gamle angst. »For saa bliver Sørine vist ikke god.
—
Ja ja,« sagde hun lidt efter —
»bliv saa til i
Morgen da. Vorherre ordner det nok for dig —
for dit gode Hjærtes Skyld. Vi ser ikke for meget
til hinanden, vi to.«
Næste Dag gik det ikke bedre, Maren havde ikke
Styrke til at sende Barnet fra sig. Hun havde saa
meget hun skulde have Luft for, hvad forslog vel
en Dag, naar der laa Maaneders Lidelser og Savn
og havde hobet sig op. Og Ditte hørte alvorligt
paa hende, hun forstod nu hvad Sorg og Savn var.
»Du er blevet en anden derovre,« sagde Bedste —
»jeg kan mærke det af den Maade, du hører efter
paa. Bare Tiden inaa gaa lidt hurtigt for dig, saa
du kan komme ud og tjene.«
Og saa en
Dag var det forbi; Lars Peter holdt
der udenfor. »Nu maa du vist hjem,« sagde han
og pakkede hende ind —
»de Smaa græder efter
dig.«
»Ja dig frygter én ikke,« sagde Gamle Maren.
»Men Sørine kunde vist være bedre mod hende.«
»Jeg tror, det gaar bedre nu —
og de Smaa er
saa glade for hende. Hun er en hel lille Mor for
dem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0170.html