161 Ditte saa mistroisk paa Moderen. »Dem skal jeg have,« hviskede hun. »Saa skulde den Gamle saamænd hellere lade os faa dem og gemme for dig, end selv ligge og rode med dem,« sagde Sørine. Ditte blev forskrækket. Det var jo netop det Bedste var angst for, at Sørine skulde faa Fingre i dem. »Bedste har gemt dem godt,« sagde hun. »Saa—aa? Hvor har hun dem da? — i Dynen naturligvis!« »Nej!« forsikrede Ditte og virrede kraftigt med Hovedet. Men enhver kunde se paa hende, at det var netop dér, de var gemt. »Naa, det var da heldigt, hun ikke har dem dér, for den Dyne tager jeg en skønne Dag over og henter. Det kan du godt hilse Mor og sige, naar du ser hende igen. Mine andre Søstre fik en Over- dyne hjemme fra, da de blev gift, og det gør jeg ogsaa Fordring paa.« »Bedste har kun den ene Overdyne!« forsikrede Ditte — vel for tyvende Gang. »Saa faar hun virkelig tage en af sine mange Underdyner over sig. Hun ligger jo stablet helt op under Loftet, saa mange Sengeklæder er der i Al- koven.« Ja, blød var Bedstes Seng, det vidste Ditte nok bedre end nogen anden. Sengeklæderne i Bedstes Seng tog om én tungt og dog varmt, som intet andet i den hele Verden, og der var Halmmaatte il Andersen Nexø.