Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVI. Stakkels bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Ditte saa mistroisk paa Moderen. »Dem skal jeg
have,« hviskede hun.
»Saa skulde den Gamle saamænd hellere lade os
faa dem og gemme for dig, end selv ligge og rode
med dem,« sagde Sørine.
Ditte blev forskrækket. Det var jo netop det
Bedste var angst for, at Sørine skulde faa Fingre
i dem. »Bedste har gemt dem godt,« sagde hun.
»Saa—aa? Hvor har hun dem da? —
i Dynen
naturligvis!«
»Nej!« forsikrede Ditte og virrede kraftigt med
Hovedet. Men enhver kunde se paa hende, at det
var netop dér, de var gemt.
»Naa, det var da heldigt, hun ikke har dem dér,
for den Dyne tager jeg en skønne Dag over og
henter. Det kan du godt hilse Mor og sige, naar
du ser hende igen. Mine andre Søstre fik en Over-
dyne hjemme fra, da de blev gift, og det gør jeg
ogsaa Fordring paa.«
»Bedste har kun den ene Overdyne!« forsikrede
Ditte —
vel for tyvende Gang.
»Saa faar hun virkelig tage en af sine mange
Underdyner over sig. Hun ligger jo stablet helt op
under Loftet, saa mange Sengeklæder er der i Al-
koven.«
Ja, blød var Bedstes Seng, det vidste Ditte nok
bedre end nogen anden. Sengeklæderne i Bedstes
Seng tog om én tungt og dog varmt, som intet
andet i den hele Verden, og der var Halmmaatte
il
Andersen Nexø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0173.html