167 Ild i Kakkelovnen igen. De andre vilde ogsaa op, men ved at love dem Kaffe i Stedet for den sæd- vanlige Mælk og Grød fik hun dem til at blive i Sengen, til hun fik Stuen i Stand. De fik Lov at kravle over i Forældrenes Seng og laa og hyggede sig dér, mens Ditte slog vaad Sand paa Gulvet og fejede. Kristian, der nu var fem Aar, fortalte med tykt Mæle Historier om en forfærdelig Missekat, der gik ud paa Marken og aad alle Bukøerne, de to mindre laa hen over ham og gloede ham helt ind i Halsen af Spænding. De kunde tydelig se det komme frem — Missekatten, Køerne og det hele — og Lille Povl stak af Iver for at frem- skynde Begivenhederne sin buttede Haand langt ind i Halsen paa ham. Ditte gik og smilede gam- melklogt til deres Barnesnak, mens hun gjorde i Stand. Hun gik og saa uhyre hemmelighedsfuld ud, mens hun gav dem Kaffe; og da de skulde i Klæderne, kom Overraskelsen. »Ah, vi skal ha’e vort pæne Tøj paa — av for den!« raabte Kristian og gav sig til at springe i Sengen. Ditte tjattede ham, han ødelod jo Sengeklæderne! »Naar I nu er rigtig søde og aldrig siger det til noget Menneske, saa skal I komme ud og køre,» sagde Ditte og hjalp dem i Stadsen. Den var broget nok, Moderen havde syt det meste af af- lagt Tøj, som fandtes mellem de Klude Faderen købte op. »Ah — til Marked, ikke?« raabte Kristian og sprang igen.