Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVII. Naar Katten er ude —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
det forbi med Kaadheden; Mørket naglede dem til
Stedet, de turde ikke røre sig. »Ditte ta’e mig,«
klynkede de fra hver sit Hjørne af Loen.
Ditte fik Lodøren op. »Find selv ud!« sagde
hun haardt og famlede sig frem efter Povl, der laa
og sov i en Kludebunke; hun var vred. »Nu skal
I i Seng til Straf,« sagde hun.
Kristian smaagræd hele Tiden. »Jeg vil ikke
ha’e Prygl af Mor, det vil jeg ikke!« blev han ved
at gentage. Han slog Armene om Dittes Hals som
søgte han Ly hos hende. Og saa var det ude
med hendes Vrede.
Hun havde faa et Tranlygten tændt og hjalp dem
af Tøjet. »Naar I nu vil være søde og straks
lægge jer til at sove, saa skal Dittemor løbe til
Landhandelen og købe'en anden Lampe,« sagde
hun. »Men saa maa I finde jer i at ligge alene
saalænge.« Hun turde ikke lade Lys brænde hos
Børnene, og slukkede Lygten før hun gik. De
var ellers bange for at ligge alene i Mørke; men
som Forholdene i Øjeblikket laa, var der ikke
noget der hed at gøre Vrøvl.
Ditte ejede en 25 Øre; Hun havde faaet den af
Bedste engang i deres Velmagtsdage, og bevaret
den trofast gennem alle Fristelser til nu. Saa
meget herligt havde hun lovet sig for den, og nu
maatte den springe —
for at redde lille Kristian
for Klø. Hun lagde sig dvælende foran Hullet i
Fodmuren, hvor den var gemt, og tog Stenen fra;
det gjorde alligevel ondt i hende. Saa rejste hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0183.html