Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVII. Naar Katten er ude —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
»Det kan du jo gøre,« svarede Lars Peter og
vendte sig kraftigt om mod Væggen.
Saa blev der stille. Ditte laa og krøb sammen
og knugede Hænderne mod Munden, hendes lille
Hjærte arbejdede i Ryk, sprang og stod stille igen;
Angsten for Bedste var ved at faa hende til at
skrige. Kanske døde Bedste allerede i Nat! Det
var saa længe siden, hun havde været derovre,
Længslen overvældede hende.
Hun listede Benene ud af Sengen og stak i Klude-
skoene.
Moderen rettede sig op: »Hvor skal du hen?«
»Jeg skal bare et Ærende udenfor,« svarede
Ditte med klikkende Stemme.
»Smid et Skørt paa dig, det er
forfærdelig koldt,«
sagde Lars Peter. —
»Det havde alligevel ikke
været af Vejen at beholde Indretningen herinde,«
brummede han lidt efter.
Det varede paafaldende længe med Tøsen —
Lars Peter stod op og kiggede ud. Han fik Øje
paa hende langt ude paa den lyse Vej. I en Fart
fik han Bukser og Vest paa og stormede ud. Han
kunde se hende langt borte pile afsted, han løb
og raabte, løb og raabte, hans vældige Træsko
sang i Vejen. Men Afstanden mellem dem blev
stadig større; tilsidst forsvandt hun for ham. Han
stod en Stund og raabte, saa det gjaldede i Natte-
stilheden; saa vendte han om.
Ditte pilede afsted gennem det maanelyse Land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0188.html