184 rede hun, at de nok snart spurgte sørgeligt Nyt om Mormor, for hun havde hørt Ravnen skrige uden for i Pilene om Natten. »Jeg maa vist tage o\er og se til hende,« sagde hun. »Ja, gør endelig det,« svarede Lars Peter. »Skal jeg ikke køre dig derover? Vi er alligevel ledige i Dag, Storeklavs og jeg.« Nej, det vilde Sørine ikke have. »Du har jo dit at passe herhjemme,« sagde hun. Hun kom imid- lertid ikke afsted den Dag — der kom det ene og det andet i Vejen. Hun var blevet saa stundesløs i det. Næste Morgen var hun ualmindelig venlig mod Børnene. »Jeg kan betro jer, at Mormor snart flytter over til os — jeg drømte det i Nat,« sagde hun mens hun hjalp Ditte med at faa dem i Tøjet. »Saa skal hun have Alkoven, og Far og jeg flytter ind i det lille Kammer. Og saa skal I ikke fryse mer.« »I Gaar sagde du jo, at Bedste snart skulde dø,« indvendte Ditte uvilligt. »Ja, men det var bare noget Snak. Kan du nu skynde dig hjem fra Skole. Jeg skal et Ærende og er ka’ske ikke hjemme til den Tid.« Hun gav Ditte Sukker paa Skolemaden og hjalp hende at komme afsted i god Tid. Ditte traskede afsted med Kanvastasken ding- lende over Armen og Hænderne inden for det strik- kede Tørklæde. Faderen var kørt tidlig ud, hun kunde følge Vognsporet et langt Stykke og morede