Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVIII. Ravnen han flyver om Natten —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
bag om Huset hen til Brændeskuret, lirkede med
en Pind Krogen af Døren og stod i Køkkenet, aande-
løst lyttende. Moderens Stemme overdøvede Bed-
stes, den havde tidt tvunget Ditte i Knæ, men saa
forfærdelig havde hun aldrig kendt den. Hun frøs
sammen under den og maatte sætte sig paa Hug,
Kulden løb op og ned ad hende.
Gennem Hullet ved Klinkefaldet kunde hun skimte
Moderens store Skikkelse henne ved Alkoven. Hun
stod bøjet ind i den, paa Bevægelserne i hendes
Byg saas det, at hun havde fat i den Gamle. Bed-
stes Arme bevægede sig værgende i Mørket derinde.
»Vil du nu ud med dem,« skreg Sørine hæst.
»Ellers smider jeg dig ud af Sengen.«
«Jeg kalder paa Folk,« stønnede Bedste og dun-
kede i Væggen.
»Ja kald du kun paa Hjælp,« vrængede Sørine,
»der er ingen der hører dig. Du har dem vel i
Dynen, siden du holder saa fast paa den?«
»Aa hold Mund, din Tyvekvind!« stønnede Bed-
ste. Pludselig skreg hun, Sørine maatte have faaet
fat i Pakken paa hendes Bryst.
Ditte sprang op og løftede Klinken. »Bedste,«
skreg hun, men Stemmen blev borte i alt det for-
færdelige, der foregik. De kæmpede, Bedste støn-
nede og gav sig med ét til at skrige som et døende
Dyr. »Jeg skal stoppe Kæften paa dig, din Heks!«
skingrede Sørine, og den Gamles Skrig døde bort
i en uhyggelig Rallen. Ditte vilde springe hende
til Hjælp men kunde ikke, hun greb efter Bilæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0198.html