186 bag om Huset hen til Brændeskuret, lirkede med en Pind Krogen af Døren og stod i Køkkenet, aande- løst lyttende. Moderens Stemme overdøvede Bed- stes, den havde tidt tvunget Ditte i Knæ, men saa forfærdelig havde hun aldrig kendt den. Hun frøs sammen under den og maatte sætte sig paa Hug, Kulden løb op og ned ad hende. Gennem Hullet ved Klinkefaldet kunde hun skimte Moderens store Skikkelse henne ved Alkoven. Hun stod bøjet ind i den, paa Bevægelserne i hendes Byg saas det, at hun havde fat i den Gamle. Bed- stes Arme bevægede sig værgende i Mørket derinde. »Vil du nu ud med dem,« skreg Sørine hæst. »Ellers smider jeg dig ud af Sengen.« «Jeg kalder paa Folk,« stønnede Bedste og dun- kede i Væggen. »Ja kald du kun paa Hjælp,« vrængede Sørine, »der er ingen der hører dig. Du har dem vel i Dynen, siden du holder saa fast paa den?« »Aa hold Mund, din Tyvekvind!« stønnede Bed- ste. Pludselig skreg hun, Sørine maatte have faaet fat i Pakken paa hendes Bryst. Ditte sprang op og løftede Klinken. »Bedste,« skreg hun, men Stemmen blev borte i alt det for- færdelige, der foregik. De kæmpede, Bedste støn- nede og gav sig med ét til at skrige som et døende Dyr. »Jeg skal stoppe Kæften paa dig, din Heks!« skingrede Sørine, og den Gamles Skrig døde bort i en uhyggelig Rallen. Ditte vilde springe hende til Hjælp men kunde ikke, hun greb efter Bilæg-