Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Landevejen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
med Tilværelsen. Naar noget kom netop saadan
eller saadan, var det fordi det ikke kunde være
anderledes —
og hvad var der saa at spekulere
over? Naar han sad og hang paa Vognen de lange
Timer, brummede han blot en Slags Melodi og følte
sig vel. »Hvad mon Mutter har til Aften til dig?«
kunde han tænke, eller »Skal vide om Ungerne
kommer en i Møde i Dag?« Det var det hele. Han
tog skidt Handel og god Handel som det kunde
falde, og Sorg og Glæde ligesaa; han vidstegennem
urokkelig, fastslaaet Erfaring, at Regn og Solskin
skifter. Saadan havde det været under hans For-
ældre og Bedsteforældre, og saadan havde hans
eget Liv bekræftet det. Hvad var der saa at spekulere
over? Holdt det onde Vejr usædvanlig længe ved,
ja saa rystede man Pelsen des stærkere, naar det
var ovre.
Og gaa i Rette med nogen kunde lige saa lidt
nytte. Andre Mennesker maatte jo ligesom han selv
tage Tingene som de faldt, og en styrende Haand
bag det hele havde han aldrig haft nogen stærk
Fornemmelse af.
Men nu maatte han tænke, lige meget hvor unyt-
tigt han fandt det. Noget tog ham ubønhørligt i
Nakken bedst som han gik og stod, og stillede ham
Ansigt til Ansigt med bestandig det samme haab-
løse: Hvorfor? Fra tusend Baghold dukkede Tanken
paa Sørine frem og gjorde det hele tungt og trist.
Lars Peter havde været grundig ude for Ulykken
før —
og baaret den som det Maal Byrde der nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>