Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I Kongens København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 *
35
Du er en Mand med Levemaade, det maa man
indrømme dig —
du har vel Tegnebogen i Orden?«
»Jeg har et lille Hundrede Kroner,« svarede Lars
Peter, angst for at det ikke forslog.
»Du ska’ se din Kone!« raabte Værten og slog
sin Næve i Lars Peters. »Saa sandt jeg er din
Kammerat, ska’ du se din Kone! Kaske ska’ du
sove i hendes Arm i Nat. Hva’ si’er du til den,
hva’ Gamle?« Han lagde Armen om Skulderen paa
ham og ruskede ham gemytligt.
Lars Peter lo bevæget —
det var ikke frit for,
at han havde Vand i Øjnene. Han var lidt ør af
Stuevarmen og Snapsen.
Der kom en
høj, mager Herre ned i Kælderen.
Han var i sort Diplomatfrakke, men havde hverken
Vest eller Kravetøj paa
—
kaske fordi der var
gaaet for hastigt Bud efter ham. Men Briller havde
han paa og saa i det hele taget ud til og forstaa
sine Ting; han mindede om el eller andet anseligt,
kaske en Udraaber eller Tryllekunstner fra Markeds-
pladsen. Stemmen var ogsaa høj og sprukken, og
han havde et vældigt Strubehode.
Værten behandlede ham morderlig ærbødigt. »Da,
Hr. Kapelmester,« sa’e han og bukkede —
»her er
en Mand og trænger til en
Haandsrækning. Han
er kommet for Skade og ha’e sin Kone siddende i
Børnehuset.«
Kapelmesteren maalte lidt ringeagtende Rakkerens
store lurvede Skikkelse. Men Værten kneb det ene
Øje i. »Det er sku’ sandt,« sagde han, »lad mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
