Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andersen Nexø. 6
81
sig, omhyggelig lukket og omgav sin Syssel med
stor Hemmelighedsfuldhed. Hele Natten kogte han,
og ved Morgenkaffen forbød han strængt Børnene
at omtale, hvad han havde for. Op ad Formid-
dagen forsvandt han og kom igen med en Kniv-
hakke, Blokken slæbte han ogsaa ind i Udhuset.
Ved Maaltiderne kom han ind, oversmurt med Blod
og Fedt og Kød trævler. Han saa fæl ud, og værre
lugtede han. Men det maatte man lade ham, at
han gik op i sit Arbejde; Søvn undte han sig
ikke.
Endelig ud paa Eftermiddagen var han færdig
og slog Døren til Udhuset op paa vid Gab. »Værs-
god og kom og se!« raabte han. Paa en
Stang
under Loftet hang en lang Række Pølser, nydelige
at se til, blanke og friske i Farven; ingen skulde
gætte, hvad de var lavet af. Paa det store Vaske-
bord laa Kød, smukt parteret og blodigfriskt i
Farven —
det var det bedste af Hesten. Og en
stor Spand Fedt stod der, det var ikke stift endnu.
»Det er til Smørelse,« sagde Johannes og rørte i
det —
»men det kunde forresten godt anvendes
til Madfedt. Er det ikke delikat altsammen, hva?«
»Det skal jeg da ikke ha noget af at faa over i
Husholdningen,« sagde Ditte med en Grimasse mod
Tingene.
»Du skal ikke være bange, min Tøs; Pølseslag-
terne spiser aldrig deres Mad selv,« svarede Jo-
han nes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
