Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
»Hvad vil du saa gøre med det da?« spurgte
Lars Peter. Det saas paa ham, at han allerede
kendte Svaret.
»Sælge det naturligvis!« Johannes viste sine hvide
Tænder og greb om en Pølse. »Kend engang, hvor
fast og trind.«
»Og det tror du, du faar Afsætning paa? Saa
kender du ikke Folk her paa Egnen.«
»Ikke her naturligvis. Jeg kører om paa den
anden Side Søen med det, hen hvor ingen kender
mig og ved hvad det er lavet af. Den lavede vi
saa tidt hjemme hos Mester. Hvad vi købte af
daarligt i det ene Sogn, solgte vi i det andet. Saa
kunde man ikke kontrollere os. Den er da oplagt;
vil du gi mig Ret i det?«
»Den Tur skal jeg ikke ha noget af og være med
paa,« sagde Lars Peter afgjort.
»Og jeg skal heller ikke ha noget af og ha dig
med —
du er mig en Omgang for sej i Vendingen.
I Morgen kører jeg ud. Men du maa sørge for
en anden Hest til mig. Hvis jeg skal køre med
det gamle rustne Damptærskeværk derinde, bliver
jeg ikke færdig paa en hel Uge. Det er et vider-
værdigt Monstrum. Var jeg i dit Sted, lavede jeg
Pølser af den.«
»Det skal du nok blive fri for,« svarede Lars
Peter fornærmet. »Hesten er god nok, selv om
den ikke akkurat har det efter dit Hode.«
Sagen var, at de ikke passede sammen —
Jo-
hannes og Storeklavs; de var som Ild og Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
