Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
og saa efter ham. »Rejser han nu væk?« spurgte
Søster Else.
»Ja bare han vilde, eller køre løbsk saa han
aldrig kunde finde tilbage igen, for han er rigtig
væmmelig,« sagde Kristian. Ingen af dem kunde
lide ham mere.
Der kom en Mand gaaende ad Markstierne langt
nede ved Mosen, det var Faderen. Børnene løb
ham i Møde, og fortalte i Munden paa hinanden,
hvad der var sket. Lars Peter stirrede et Øjeblik
paa dem som fattede han ikke hvad de sagde, saa
satte han i Løb; Ditte fulgte ham ud i Stalden.
Der stod Storeklavs og saa helt elændig ud, den
hang i Haserne, og rystede endnu naar der blev
talt til den; Bagpartiet var
frygtelig forslaaet. Lars
Peter var helt graa i Ansigtet. »Han kan takke
sin Gud, at han ikke er her nul« sagde han til
Ditte. Han befølte Hesten ned ad Bagbenene for
at undersøge, om der ikke var slaaet noget i
Stykker paa den; Storeklavs løftede varsomt Ben
efter Ben, han ømmede sig. »Saadan en Blod-
hund,« sa Lars Peter og strøg blødt ned over dens
Ben —
»og mishandle min gamle, skikkelige Dreng.«
Storeklavs vrønnede og skrabede i Stenbroen, han
benyttede sig af Medlidenheden til at slaa sin Hus-
bond for en ekstra Gift Havre.
»Du skulde prygle ham rigtig dygtigt,« sa Kri-
stian alvorligt.
»Jeg skulde snarere jage ham paa Døren,« sva-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
