Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ditte og Lars Peter havde haft meget at løbe om,
mellem Beboelsen og Laden og tilbage igen. Nu
var de færdige og havde gjort sig i Stand, Børnene
var ogsaa i Stadsen og gik forventningsfulde om-
kring, med vandkæmmede Hoder og Ansigterne
røde af Skrupvask og grøn Sæbe. Ditte lagde ikke
Fingrene imellem, det gjorde ondt naar hun gik
de smaa Øren efter, og Sæben sved i Øjnene. Brøle-
turen var uundgaaelig. Men nu var den ubehagelige
Omgang overstaaet og kom ikke igen den første
Uge; Barnetaarer tørrer hurtigt; og de smaa An-
sigter straalede Dagen imøde.
Lille Povl var den sidste, der blev færdig. Ditte
kunde næsten ikke holde ham paa Stolen, mens
hun gjorde ham i Stand, han vilde ud. »Naa, hvad
siger du saa til Søster?« spurgte hun, da han var
færdig; hun rakte sin Mund frem.
»Hinke!« sagde han og saa skalkagtigt paa hende;
han var i overdaadigt Humør. Kristian og Else lo.
»Nej svar nu ordentligt,« sagde Ditte alvorligt;
hun indlod sig ikke paa Spas, naar hun opdrog.
»Det hedder: Tak, kære —
naa?«
»Tak, kære Dunke!« sagde Knægten og lo ustyr-
ligt.
»Aa, du er jo rent fjollet i Dag,« sagde Ditte og
slap ham ned. Han løb ud i Gaarden til Faderen
og fortsatte.
»Hva’ er’ed han si’r?« raabte Lars Peter der-
ude fra.
»Aa, det er bare et Ord, han selv har hittet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
