Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
—
det gør han saa tidt. Han tror vist det betyder
noget uartigt.«
»Din Dunke-Dunke!« sa’e Drengen og trak Faderen
i Benet.
»Vil du ta’ dig i Agt, din lille Klør, ellers ska’ jeg
komme efter dig!« sagde Lars Peter med Bømands-
stemme.
Drengen lo umaadeligt og flygtede om bag Posten.
Lars Peter fangede ham ind og tog ham og
Søster paa hver sin Skulder. »Skal vi gaa en Tur
paa Marken?« sa’e han.
Ditte og Kristian gik med, det var jo den sidste
Tur i Marken, uvilkaarlig tog de i hver sin Snip
af hans Stortrøje. Saadan spaserede de den gamle
Tur ned over Lergraven, hen forbi Mosen og op
til den anden Side. Det var alligevel helt underligt,
alting saa anderledes ud, nu de skulde skilles fra
det. Mosen og Lergraven havde deres at fortælle,
om Børnenes Leg og Lars Peters Planer. Grøften
med Brombærrene, den store Kampesten i Nord-
skellet, Stenkisten hvor man kunde gemme sig for
hinanden —
alt talte det til dem paa en egen
Maade i Dag. Markerne laa efteraarsbearbejdede,
Vintersæden var i Jorden, alting i Orden til at tage
imod Efterfølgeren hvem han nu blev. Lars Peter
vilde ikke, at hans Eftermand skulde have noget
at klage over. Ingen kunde komme og sige, at han
havde forsømt Ejendommen, fordi han ikke skulde
iløste her.
»Ja, nu har vi saa taget vor Tid her,« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
