Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Pandekagehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Kristian med paa Raad. Han var saa snild til at
hitte paa.
Fiskerne plejede at stikke lidt til Side af Fang-
sten, før de afleverede den til Kromanden, og en
Dag tog Ditte en dejlig tyk Rødspætte og lod
Kristian løbe hen til de gamle Folk med den. »Men
de maa ikke vide, at det er fra os,« sa’e hun. »Nu
sover de til Middag, saa du kan nok faa den an-
bragt, saa de hitter den.« Kristian la’e den paa
den lille Bænk under Hylden; men da han senere
listede forbi for at se, hvordan det var gaaet, laa
kun Halen og Finnerne der —
Katten havde ædt
den. Ditte skældte ham godt ud, og Kristian maatte
lægge Hjærnen i Blød igen.
»Far kunde ta’ Storeklavs ogjkøre dem en Tur
paa Søndag,« sagde han. »De kommer aldrig nogen
Steder, de har for gamle Ben.«
»Aa, dit Fjols —
Storeklavs har vi jo slet ikke
noget at sige over mer!« bed Ditte ham af.
Men nu vidste hun det! Hun vilde skure det
lille Hus for dem hver Aften; den gamle Kone
maatte selv ligge paa Knæ og besørge det om
Morgenen tidlig, og det var Synd for hende. Efter
at de gamle Folk var gaaet i Seng —
de gik tidlig
til Ro —
tog Ditte Gulvspand og Skruppe og Sand
i Forklædet og listede derhen. Kristian stod hjemme
ved Gavlen og ventede paa hende, han maatte ikke
komme med for ikke at forstyrre de gamle —
han
var saa fjantet.
»Hvad tror du nu de si’r, naar de kommer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
