Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Pandekagehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Morn tidlig og Ander det saa pænt?« raabte han
og hoppede ret op og ned. Han havde mest Lyst
til at blive oppe hele Natten og lægge sig paa Lur
deromme for at se deres Overraskelse.
Næste Gang Børnene var
deromme, fortalte den
gamle Mand dem en Historie om en lille Fe, der
kom hver Nat og skurede og skrubbede for at
skaane hans Lillemor. Saa lo Kristian —
han vidste
bedre Besked.
»Det er jo bare Ditte!« busede det ud af ham.
Han skyndte sig at holde sig for Munden, men det
var for sent.
»Nej, for Ditte er ikke noget lille Fæ!« udbrød
Søster Else fornærmet. Saa lo de ad hende alle
tre, til hun gav sig til at græde og maatte trøstes
med en Kage.
Og da de gik hjem, hvem mødte de saa andre
end Farbror Johannes, som gik og ledte efter deres
Hus. Han var flot udhalet og lignede en af de
bedre Prangere. Lars Peter blev glad for Besøget,
han havde ikke set Broderen, siden de skiltes saa
uheldigt fra hinanden i Skadereden, og nu var det
glæmt. Et og andet havde han jo hørt om ham,
Johannes var en der kunde gi’ Snakken noget at
bestille. De to Brødre gav hinanden Haanden, som
havde der aldrig været ondt imellem dem. »Sid
ned og faa en Mundfuld Mad med,« sagde Lars
Peter. »Den staar paa kogt Torsk i Dag!«
»Tak du. Men jeg skal spise om lidt oppe paa
Kroen; vi er nogen Handelsmænd deroppe.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
