Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Hjemvé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Ditte var tlov over at hun havde grædt og sovet,
og tørrede i Hast Graaden af Ansigtet. Men bange
for ham.var hun ikke, han var et skikkeligt ungt
Menneske paa sytten Aar —
en komisk Alder for
et Mandfolk syntes hun. Det kneb at tage ham
højtideligt, skønt han var Søn paa Gaarden og alt-
saa den egentlige Husbond; naa, han forlangte det
heller ikke, men var glad blot han maatte være i
Fred med sit. Han gik til de Helliges Møder,
maaske kunde hun spørge ham —
—? Ditte var
ikke helt tilfreds med, at Bedste ingen Vinger havde
haft.
»Tror du, gamle Koner kommer i Himlen?»
spurgte hun halv bortvendt, det var alligevel noget
flovt noget at spørge om.
»Det ved jeg skam ikke,« svarede han langsomt.
»Det kommer vel an paa, hvordan én har været.«
Han stirrede tungt grublende hen for sig som maatte
det rigtig tænkes til Bunds —
for ikke at øve Uret
mod nogen.
Ja, god havde Bedste været —
bedre end det
kunde siges. Saa hvis det udelukkende var det det
kom an paa
—
Han stod endnu og stirrede ned paa den samme
Plet og grublede. »En skal jo ikke dømme —
hverken til den ene eller den anden Side,« sagde
han og sukkede dybt.
Ditte brast i Latter, det klædte ham saa grin-
agtigt at sukke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
