Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
til at holde af noget, man ikke kan holde af. Jeg
kan heller ikke li’ min Mor!«
»Men det er dog Synd! Gud har sagt at man
skal elske sin Forældre,« svarede Karl tungt.
»Ikke hvis man ikke kan holde af dem —
for
hvad vil han saa gøre én? —
Og naar de ikke er
gode? —
Du kan jo selv se, at du ikke holder af
din Mor, hvordan vil du saa bære dig ad med
det da?«
Ja det vidste Karl ikke —
men det skulde man
jo. Det stod skrevet, at man skulde!
»Holdt din Far af din Mor da? Han var jo saa
gudfrygtig siges der jo.«
»Nej for han kunde ikke —
men han var selv
ked af det. Mor røg Tobak inde i Soveværelset,
mens han laa syg. Saa fik han Hoste og spyttede
Blod, men hun lod alligevel ikke være. Spyt du
bare det skidt Blod op
—
sa’e hun —
saa faar
du noget nyt. Det var fælt at se Fars Blod paa
Gulvet —
han blev selv kridhvid i Ansigtet;
men be’ hende om at la’ vær vilde han ikke.
Saa tog mine Brødre og gæmte Pibe og Tobak
for hende, og hun lokkede saa for mig, til jeg sagde
hende hvor Tingene var —
ved at gi’ mig søde
Sager.«
»Vilde hun ikke tæske dig til det ogsaa? —
det
ha’de da bedst lignet hende.«
»Nej hun har aldrig brudt sig om at slaa paa de
smaa og værgeløse. Men mine Brødre som var større,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
