Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
tæskede hun. Og saa slog de mig igen —fordi jeg
havde sladret.«
»Det havde du ogsaa fortjent —
selv om du var
lille. Det havde ingen faaet Povl eller Else til, og
ikke Kristian heller alt det tankeløs han er. Vi
holdt alle fire sammen mod Mor, skønt Far syntes
det var forkert af os. Men det var jo for hans Skyld
—
det meste.«
»Var hun ogsaa ond ved ham —
kaske?«
»Aa du, Far kan der ingen gøre Fortræd; for han
tar alting saadan —
lige som Vorherre du ved nok
—
saadan i en god Mening.«
»Du maa ikke sammenligne et Menneske med
Vorherre,« sagde Karl irettesættende.
»Det gør jeg nu alligevel,« svarede Ditte stædigt
—
»med Far gør jeg det! Du er vel ikke Præst
heller?«
Saa var de udtilbens og talte ikke med hinanden
under Resten af Arbejdet.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
