Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
andet gudeligt, et Missionsblad eller saadan noget,
og naar Rasmus Rytter var i Dagleje paa Gaarden,
sad han og sov i Bænkekrogen eller fortalte grov-
kornede Historier om Folk i Egnen. Naar Histo-
rierne var rigtig fulde af Saft og Kraft, slog Karen
en haansk Latter op og æggede ham til at komme
med mere. Hun bar Nag til alle uden Persons An-
seelse og undte dem det værste; aldrig tog hun
nogen i Forsvar eller sagde noget godt om nogen.
»Og hvorfor skulde én vel det? svarede hun, en-
gang Sine bebrejdede hende delte. »Er der nogen
der siger noget godt om Karen Bakkegaards, du
tror?« De skaanede hende ikke, hvorfor skulde hun
saa skaane dem? Hun gik ikke af Vejen for selv
at give en skidden Historie til bedste —
især om
hun kunde faa Ram paa nogen ved det. Jævnlig
stak hun ogsaa efter Sønnen for hans Gudelighed;
men det lønnede sig saa lidt. Han svarede ikke
igen, men lod som han ingenting hørte.
Ditte maatte ogsaa døje et og andet fra Mad-
moderen og Rasmus Rytter. Hendes Overgangsaar
pirrede bestandig ved noget i dem. Kvinden i hende
begyndte at stikke Hodet frem, og i sin Barne-
uskyld kunde hun komme til at gøre Spørgsmaal,
der æggede til Latter og forblommede Antydninger.
Sine bed efter dem, gav dem saa at sige over Fin-
grene; men det var ikke til at nære sig, de maatte
befamle dette ny, der svagt var ved at svøbe sig
ud —
og spille paa de tilstundende Oplevelser.
Sine tog ellers ingen Del i Underholdningen, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
