Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Bryggerset til de to Piger —
»saa tror jeg vi vil
ha’ Duesteg «
Karl maatte ud og fange Duer ind af Slagene;
Karen kværkede dem selv, mens hun stod og gav
Anvisninger til Arbejdet. Hun tog dem langsomt op
af Posen en for en, lukkede den flagrende Fugl inde
i sine store grove Næver og stod et Øjeblik med
den —
som nød hun dens angstfulde Hjærtebanken.
»Du er dejlig varm og blød, om en Stund saa er
du død,« sagde hun mens hun holdt dens Næb op
til sin Mund og madede den med sit Spyt. Saa
følte hun sig varligt frem paa Kroppen af den med
Tommel- og Langfinger, til hun kom helt op under
Vingerne —
og klæmte pludselig til, med et eget
Udtryk af Nyden. Hun holdt den gispende Fugl ud
fra sig og stirrede spændt paa den; Næbbet spilede
sig op, højere og højere, Øjnene kvælnede ud under
den mælkehvide Blændhinde, og med ét faldt Fug-
lens Hoved ned paa Siden som en knækket Blomst.
Det var helt fælt at se paa! Men Karen smed le-
ende den døde Fugl hen paa Køkkenbordet til Pi-
gerne. »Nu forgik Vejret den, kan I saa ta’ Uskylds-
dragten,« sagde hun og tog ned i Posen efter den
næste —
hun var i storartet Humør.
Hen paa Eftermiddagen kom de, i to Vogne! Det
var et støjende Folkefærd, Hatten havde de i Nak-
ken og Cigar i den venstre Mundvig, de tog den
ikke engang ud af Munden naar de raabte og
bandede. Johannes var den mest forsorne af dem
alle, og teede sig som den der er gammel i Gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
