Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
»Jamen de rører jo slet ikke hinanden,« indvendte
Ditte —
»de læsses ikke engang.« Hun sagde det
for at trøste, men havde heller ikke noget imod
at fritte ham lidt ud.
»Aa, det forstaar du ikke —
du er kun et Barn!«
udbrød han fortvivlet.
»Saadan siger I altid!« svarede Ditte lidt for-
nærmet. Hun begreb ikke, hvad det var for noget
mystisk noget hun ikke maatte vide. »Er det det,
at hun byttede Klær med ham forleden inde paa
Hotellet i Frederiksværk?«
»Aa, det er saa mange Ting og lige hæsligt
er det altsammen.« Han tav pludselig, Ditte mær-
kede at det tyknede til i Halsen paa ham. Hun
slap sit Arbejde og søgte hen til ham, stod i Baa-
sens Halvmørke og holdt ham paa Skuldrene. Hun
vidste af egen Erfaring, hvor en Haand kan virke
beroligende. Men paa ham havde det den modsatte
Virkning, han kom til at hulke. »Du skulde faa
dine Brødre til at komme hjem og snakke med
hende,« sagde hun stille og lagde sin Kind ned
mod hans Haar.
»De vil ikke komme hjem mere,« svarede han
og skubbede hende fra sig.
Ditte stod et Øjeblik. Saa hørte hun Daglejeren
ude i Gaarden og skyndte sig hen til sin Ko.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
