Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andersen Nexø. 7
97
Klokken halv ti begyndte Karen Bakkegaards at
gabe, og rive sig op ad Benene der var fulde af
Aareknuder; det var Tegn til at bryde op. Ditte
skyndte sig ud for at naa over Gaarden, inden
Lampen blev slukketi Opholdsstuen. Egentlig mørk-
ræd var hun ikke, men her paa Bakkegaarden var
Mørket levende, Uhyggen stod paa Lur i alle Kroge.
Havet laa og brølede neden for Slugten og satte
bidende Kulde op i den aabne Gaardsplads; det
var som nogen tog hende op under Klæerne med
Isfingre. Hun smuttede rask ind og lukkede efter
sig, en to tre var hun af Tøjet og under den gamle
svære Dyne.
Sengen var iskold at komme i, hun trak Knæ-
erne op under Særken helt op til Hagen, og laa og
hakkede Tænder en Stund til den værste Kulde
var slaaet af Dynerne. Men det varede noget, inden
hun fik varmet dem rigtig igennem; og saalænge
kunde hun ikke falde i Søvn men laa og tænkte: paa
dem derhjemme og paa Moderen inde i Fængslet,
paa Penge og Klær, paa hvad der var sket —
og hvad der vel vilde ske i Fremtiden. Et flygtigt Øje-
blik dvælede Tankerne ved Bedste, men skød sig
saa over paa noget andet; Bedste var ved at glide
i Baggrunden i Dittes Sind. Moderen meldte sig
derimod oftere nu, det var som hun kom og for-
langte at blive tænkt paa; Ditte kunde se hende
tydelig for sig, og maatte beskæftige sig med hende
enten hun vilde eller ej. Hun vilde nødig, og var glad
naar hun mærkede, at Tankerne var paa Gled andet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
