Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 *
99
hans Kaffe i Frikvarteret. Han lo glad til hende,
for hun havde bagt friske Kager til Kaffen for at
overraske ham. »Du er en flink lille Husmor,« sagde
han og strøg hende over Haaret. Ditte vilde neje,
men i det samme gav det et Ryk i hendes ene
Ben og hun vaagnede. Det var det, Bedste havde
kaldt et Søvnvarsel. »Saa skal én lytte, for saa er
der noget der trænger til én,« havde hun sagt. Og
Ditte laa stille og lyttede, med Hodet løftet og
tilbageholdt Aande.
Uden for hendes Dør mjavede det, ynkeligt kal-
dende. Det er Mis —
tænkte hun —
han fryser og
vil ind til mig eller ogsaa keder han sig bare.
»Gaa i Laden og fang Mus, Mis!« sagde hun hen
imod Døren. Men Katten mjavede blot endnu
stærkere og kradsede paa Døren, Hun sprang op
og aabnede, Blæst og Sne stod ind om hende. Men
Mis skyndte sig ikke nok, den havde det med altid
at skulle betænke sig paa de forkerte Steder; hun
maatte tage den i Nakkeskindet og trække den ind.
Hun skyndte sig i Seng igen, og Katten hoppede
op paa hendes Hovedgærde og stod og spandt tæt
ved hendes Ansigt. »Kom saa ned til mig da, dit
Fæ!« sagde hun og aabnede Dynen for den. Men
Mis satte ned paa Gulvet igen med et Bump og
var henne ved Døren, hun saa dens Øjne lyse der-
henne i Mørket; den stod der og mjavede. Hun
maatte op og lukke den ud igen —
og saa var
det galt med den derude.
Ditte begreb ikke hvad der gik af det dumme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
