Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Dyr i Nat; og med et gik det op for hende, at
den ikke havde faaet sin Aftenmælk —
hun havde
glæmt det! Det var noget godt Kludder af hende
at glæmme det, hun forstod ikke hvor hun havde
haft sine Tanker henne. Og Synd var det —
for-
færdelig stor Synd mod Mis, som skulde gaa og
fange Rotter hele Natten. Naar Rottekatte ikke fik
deres søde Mælk, blev de skabede! 1 Morgen skulde
den faa to Portioner, og hun skulde nok være
rigtig god ved den.
Men Ditte fik ikke Fred med sig selv for saa
godt Køb. Mis gik stadig derude og mjavede, og
Lyden blev for hver Gang mere paagaaende. Hun
havde forsømt en Skabning, der var betroet til
hendes Omsorg; den Ting var ikke til at komme
udenom. Katten gik og græd det ud, mere og mere
jammerfuldt
—
hun var ikke god ved den!
Ditte stod ude paa Gulvet og var kommen i Træ-
skoene, hun havde fat i Klinkefaldet, men nølede;
hun rystede af Kulde, og smaagræd. Derude piskede
det og var bælgmørkt, hun listede Døren lidt og
lidt op, Vejret tog i de gamle Bygninger og ruskede
i Porte og Luger —
det sukkede og gav sig alle-
vegne. Pludselig rev nogen Døren fra hende og slog
den op mod Muren, hun skreg og løb over Gaards-
pladsen; hun vidste det maatte være Stormen men
blev ræd alligevel.
Paa Hellen foran Bryggerset satte hun Træskoene
og listede ind, hun famlede sig frem til Skaalen
og Mælkejungen, Katten gik og strøg sig op ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
