Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
hendes nøgne Ben —
det virkede betryggende. Hun
fyldte dens Skaal ved at dyppe ned i Jungen,
det var noget Griseri, men det fik være. »Kom saa
Mis!« hviskede hun og trak sig tilbage.
Hun traadte forsigtigt ned fra Hellen for ikke at
spilde Mælken, og søgte sig sin Retning i Mørket;
Kulden sved i hende, og op og ned ad Ryggen paa
hende løb Skrækken —
helt op og pirrede hende
i Nakkehaarene. Og pludselig stansede hun, stiv af
Rædsel; foran hende stod en mørk Skikkelse, lige
til at skimte i Mørket. Ditte vilde skrige og smide
Skaalen, men klarede sig i det samme at det var
Vandposten. Hun blev helt frejdig af det og tog
Retning mod Lodøren, Kattens Mælkeskaal havde
sin Plads paa Loen om Natten —
for at han skulde
holde til Huse dér.
Idet hun vilde aabne Lodøren, kom hun i Tan-
ker om den Hængte, og Skrækken satte igen ind
paa hende, jog op over hende som et Vindstød.
Hun vilde flygte, men saa spildtes jo Missens Mælk;
hun stod et Øjeblik ret op og ned med Skaalen i
begge Hænder —
lammet. Saa lænede hun sig haardt
mod Lodøren, for at ingen skulde komme ud og
tage hende, mens hun satte Skaalen i Sneen.
Da hun rettede sig op igen, var der Lys i den
søndre Ende af Stuehuset, hvor Madmoderen havde
sit Kammer. Ditte blev helt rolig ved det —
og lidt
nysgærrig ogsaa; hun havde god Tid nu, skønt hun
frøs saa Tænderne hakkede i Munden paa hende.
Karen kom frem i Døren til Forraadskamret, med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
