Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vintermørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
flakkende Lys i Haanden; hun var i Særk og havde
Haaret bunket op i et Nakkeklæde. Hun gik ned
gennem den forreste Stuerække, langsom og død i
sine Bevægelser, Lyset holdt hun foran sig, og i den
anden Haand havde hun et eller andet —
en Kniv
kanske. Saa var hun vel blevet sulten og skulde
ned i Spisekamret og have sig et Stykke med Faare-
laar!
I Opholdsstuen stansede hun og løftede det hun
havde i Haanden op foran sig; Ditte saa at det var
et Reb, og var igen i alle Rædslers Vold. Hun trak
sig ned over Gaarden, baglæns og smaatudende som
en
nattesyg Hund, vende Ryggen til Synet deroppe
turde hun ikke. Karen kom gennem Bryggerset og
frem i Bryggersdøren, der stod hun og følte sig for
med Foden og gloede ud i Natten. Lyset blaffede
højt op og gik ud.
Hvordan Ditte var kommen i Seng, vidste hun
ikke, hun laa sammenrullet dybt nede under Dynen
og rystede. Hun laa og ønskede, at hun maatte
falde i Søvn fra alt det forfærdelige, og saa vaagne
i Morgen og der ingenting havde været. Det hændte
jo sommetider.
Da hun kom ud næste Morgen, stod Skaalen i
Sneen ved Lodøren og ved Siden af den laa et Reb;
der var Traadd af store nøgne Fødder i Sneen.
Men Karen selv gik da i Bryggerset og skændte —
gudskelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
