Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Den kedsom Vinter gik sin Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII
DEN KEDSOM VINTER GIK SIN GANG
N
ogen Glæde ved Tilværelsen er der ikke her
paa Bakkegaarden —
én gaar og bli’r ner-
vos,« kunde Sine sommetider sige. Og hun var
dog den der saa ud til at klare sig bedst, rund og
ligevægtig som hun var.
Det var ligesom Mørket var tungere her paa Gaar-
den og Kulden skarpere; alt besværligt meldte sig
drøjere, mere mættet med sit eget Væsen. Mørket
kunde undertiden være saa sort, at Ditte knap
turde vove sig ind i det; hvert Øjeblik søgte det
at slaa Benene væk under hende, med besynderlige
LjMe og andet. Hun kendte jo ellers ikke til Mørk-
rædsel, men her faldt den undertiden over hende,
saa hun ikke turde vove sig ind paa Loen uden
Lygte, af Skræk for Karls Far som havde hængt
sig derinde. Til daglig mødte hun det haandfast
nok. Men der var Tider, hvor den onde Luft for-
tættede sig —
det hang sammen med Karen Bakke-
gaards Uvæsen —
og hvor alle Ting gav sig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
