Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Den kedsom Vinter gik sin Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
gyndte at gaa Grøde i den; en Dag var Marken
som hævet Dej g at træde paa. Og Lærkerne sang
over den.
En saadan Dag traskede hun over Markerne
ned mod Overdrevet. Hun skulde ned og be’ Ras-
mus Rytter komme næste Dag; Foraarspløjningen
skulde begynde. Han havde ikke været paa Gaar-
den, siden de für aftærsket for en Maanedstid siden,
der havde ikke været noget til ham at bestille.
Vandel var ikke sunket endnu paa de lerede Steder,
hvert Øjeblik nappede den opblødte Jord en Træ-
sko af hende; hun maatte staa paa ét Ben, mens
hun sled den løs. Jorden holdt fast paa Træskoen
som en graadig Sugemund, og naar den endelig
gav Slip, var det med et højt Suk som fik hende
til at le.
Hun var i godt Humør. Det var dejligt at slippe
bort fra Gaarden en Stund; og det var fremfor alt
rart, at Lyset kom og saa efter i alle Kroge. Der
var nok, som trængte til at lyses hjem!
Rasmus Rytters Hytte laa ude i den fjærnere Ende
af Overdrevet, et godt Stykke paa den anden Side
Vogtemarken. Nede i Kæret hvor hun havde vogtet,
stod der Vand; hun maatte gaa ovenom langs
Randen af Markerne. Men det var morsomt at se
ned og genkende Rederne, skønt Vinteren havde
dækket dem ubarmhjærtigt af; en egen hyggelig
Hjemfølelse slog hende imøde dernede fra og fik
hende til at længes endnu stærkere efter Sommeren.
Daglejeren var ikke hjemme. Hans Kone stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
