Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Den kedsom Vinter gik sin Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
no
og rodede ved Skorstenen da Ditte kom; hun var
uredt, og var i Underbul endnu skønt det var nær
ved Middag. Der saa fattigt og snavset ud. »Ja du
maa ikke se paa mig,« sagde hun og samlede med
sin sorte Haand Bullen over Brystet. »En har haft
saa meget at gøre med at faa Huset i Orden, saa
én har ikke haft Tid til at heje sig selv endnu.»
Jo Ditte skulde love for at Huset var gjort i Orden!
Alting flød, og Sengene var ikke engang redt endnu!
I den ene Seng laa der et Par Børn og sloges,
de kunde vel være seks og otte Aar. »Er de syge?«
spurgte Ditte.
»Nej, de er saamænd ej,« svarede Konen. »Men
vi har ikke noget at gi’ dem paa allesammen, og
saa maa de skiftes til at holde Sengen to og to.
Det har været en rigtig skidt Vinter, har’et.«
Ditte maatte bie og drikke Kaffe. »Naar det nu
ikke var saa tosset, at én havde sat Smørreværket
overstyr, saa sku’ du liegodt haft en Pandekage
til Kaffen,« sagde Konen og løb ud og ind og ledte.
»En ha’de lovet Ungerne Pandekager til Middag
for at faa dem til at være rolige, og én ha’de saa-
mænd osse faaet Deigen rørt sammen; men saa
fattes én Fedtelse til Panden. Det er dov liegodt
besynderligt!« sagde hun, »én saa bestemt Drengene
løbe og tjatte hinanden med den i Morges før de
gik til Skole.« Hun løb bag om Hytten og blev
borte, Skørterne slog om hende. »Ja, hold saa jer
KæftI« raabte hun til Ungerne som laa inde i
Sengen og gav „Hals. »En ka’ vel itte mer end én
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
