Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Den kedsom Vinter gik sin Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
ka’?« Saa kom hun frem fra den anden Side med
noget i Haanden; det lignede et langt snavset
Tællelys af dem man selv støber. »Her var det
liegodt —
det var
jo nok det én tænkte,« sagde
hun og smækkede Panden over Ilden. Hun tog
Tingen og kørte rundt paa Panden med Enden af den,
Panden blev svagt fedtet og gav sig til at sprutte lidt.
»Hvad er det for noget?« spurgte Ditte forundret
—
»er det et Lys?«
»Ded —■
ded er saamænd en
Ornemeje. Ellers
hænger den jo altid her paa Skorstenen, men nu
til Mor’n har Stodderen brugt den til at smøre
sine Træskostøvler med, og saa har Drengene ta’et
den.«
»Meget Fedt er der nu ikke i den«, sagde Ditte
svært interesseret i Resultatet; hun vilde nok se
den. der kunde faa de Pandekager til at slippe
Panden.
»Nej, den falder jo lidt tør —
ded er efter en
gammel Orne derfor saa. Den er bedst til at
fedte Endestykker med; Stodderen anvender den
altid, naar
Ungerne skal afstraffes. Men sid nu ind,
saa kommer Kaffen.«
Nej, Ditte maatte skynde sig. »Ellers faar jeg
Skænd!« sagde hun. Hun skulde ikke have noget
af de Pandekager.
»Naa, ja ja. Godt var’et du kom, for Mandfolket
gaar og biir saa surt, og ved ikke hvad han skal
ta’e sig til. Sætte noget ordentligt for’en naar der
ingen Fortjeneste er kan én jo ikke —
og saa ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
