Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Den kedsom Vinter gik sin Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
én nok, hvor Husfreden er henne. Ha’de vi ikke
haft lidt Sild i Tønden og Kartofler i Kulen, ha’de
det set rent galet ud. En styg Vinter har det været
for os hernede. Surt var
Vejret, surt er der paa
Bakkegaarden, og sur er han selv —
hvordan ska’
der vel saa komme andet end surt fra’en. Det
ska’ gøre rigtig godt at komme af med’en en Over-
gang.«
Dagene blev lange og lyse. Ditte maatte ikke
brænde Lys i sit lille Kammer, men nu var der
lyst nok, blot hun lod den øverste Halvdør staa
aaben. Noget Vindu var der ikke.
Hun havde sit lille Rum ovre i den ældste Længe,
der engang
—
maaske for et Par Hundrede Aar
siden —
havde været Beboelseshus. Stenbroen laa
der endnu fra dengang Rummet havde været an-
vendt som Forkøkken. Den aabne Skorsten stod
ogsaa endnu, men var lukket i Loftshøjde med
Halm Jagt paa Stænger; inde i Skorstensrummet
stod hendes Seng som i en Alkove —
der var lige
Plads til den. Over Sengen sad endnu den takkede
Jærnstang, hvori Gryden havde hængt Naar det
regnede, drev ældgammel Sod ned ad Muren ved
hendes Hovedgærde; den stærke Lugt mindede om
Bedste og gav vemodige Drømme. Det hændte, at
Mus gnavede sig gennem Stænget og faldt ned paa
Dynen til hende.
Men Ditte var henrykt for sit Hul, det var første
Gang i sit Liv hun havde sit eget Værelse. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
