Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Sommerdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
fejg. Men nu er
jeg det ikke mere. Fra nu af vil
jeg forsøge paa at være et godt og modigt Men-
neske.«
»Ja for nu har du faaet rigtig Sorg,« sagde Ditte
og saa ham ind i Ansigtet. Hun vidste hvor svært
det var at drage hjemmefra.
Han stirrede haabløst ud over: »Det er mest
det, at det er Mor —
og saa alt det Folk siger om
os. De glor paa én, og saa stikker de Hoderne
sammen og hvisker. Mennesker er modbydelige,
du —
onde er de! Men det tør én jo ikke mene,
én skal jo elske sin Næste,« tog han sig pludselig
i det.
»Det er ikke noget at bryde sig om altsammen,«
sagde Ditte opmuntrende —
»lad du bare Folk
snakke. Naar kuns man ved, at man ikke har
gjort noget forkert, saa blæse være med hvad Folk
si’r. Du sa’e jo selv forleden Dag, at bare man
havde Fred med Gud, var det lige meget hvad
Folk mente om én.«
Han havde lænet sit Hoved til hendes Skulder
og sad med lukkede Øjne. »Det er saa svært at
være stærk i Gud,« sagde han stille. »Bare man
havde haft ham ved Siden af sig og ikke inden i
sig —
saa man kunde se ham.« Han søgte fra-
værende med Haanden hen over hendes Ryg, ret-
tede sig med ét op og saa undersøgende paa hende.
Hendes Liv var gledet ned over den ene Skulder
—
hun havde ikke faaet det rigtig knappet;
Skulderbladet stak lidt frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
