Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ditte trøster et Medmenneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
dig om noget men kan rejse væk fra "det hele!»
Hendes Barnehjærte bankede mod hans Kind, tungt
af Medfølelse.
Efterhaanden fik hun ham beroliget; de laa og
talte stille sammen, helt fornøjet —
og kom plud-
selig til at le over, at de holdt Hoderne under
Dynen og hviskede. Latteren tog den sidste Rest
af Karls Tungsind, han begyndte at kilde hende
og blev helt overgiven. »Det maa du ikke, for saa
kommer jeg til at skrige,« sagde hun alvorligt og
søgte hans Mund.
Han blev stille ved hendes Kys; og med ét slog
han Armene om hende og knugede hende hæftigt
ind til sig. Ditte værgede for sig men maatte give
efter for Styrken i hans Favntag, alt i hende blev
saa svagt.
»Nu gør du mig jo Fortræd,« sagde hun og gav
sig til at græde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
