Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Sommeren er kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10*
XII
SOMMEREN ER KORT
T’vitte sad inde under det høje Markbryn og dæk-
^ kede sig mod Taageregnen. Kreaturerne gik
neden for hende paa Mosen og græssede. Den
hvide Regntaage dækkede flere af dem, men hun
kunde høre dem bide Græsset af derinde i Tyk-
ningen; i saadant Vejr holdt de sig af sig selv i
Nærheden.
Dyrenes To hang fuldt af Draaber, og Rrombær-
krattet hun sad under var helt sølvgraat af Draabe-
væde; blot hun rørte sig det mindste, regnede det
ned over hende. Men hun havde ingen Trang til
at røre paa sig, hun sad ganske stille og ønskede
sig endnu mere stille, ned under Jorden ønskede
hun sig. Ogsaa i hendes Øjenhaar hang Draaber,
store som dem der samlede sig i Spidsen af hvert
et Dlad og tyngede det nedad. Undertiden slap de og
faldt ned paa hendes Kind, saa fra et af Bladene
og saa fra hendes egne Øjenvipper; det var ikke
let at afgøre Forskellen, og hun prøvede heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
