Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Sommeren er kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
forskellige Ting og sidde og sludre med Ungerne
ovre fra Daglejerens, inde bagved i Sindet sad det
bestandig —
som et Væsen der holdt ondt Øje med
én hele Tiden. Smilede hun, kunde det naar som
helst hitte paa at række en sort Haand frem og stryge
Smilet bort. Og til Tider overvældede det hende
helt. Saa var der ikke noget ved nogen Ting, alt
var sort og trist og hun havde kun et Ønske —
at hun kunde krænge det skete af sig og blive som
før, kaste sig i Gruset for en eller anden og faa
Forladelse for sin Synd! Der gik nogen Tid, før
hun faldt til Ro og Sindet saa vidt lægtes, at hun
kunde glide ind i sin sorgeløse Pigeverden igen.
Men det er vanskeligt at faa det Hegn lukket
igen, der engang har været gennembrudt, Ditte
vidste det fra Vogtemarken og maatte sande det
ogsaa her. Hun havde paataget sig Omsorgen for
et Væsen, og i og for sig var der ikke noget usæd-
vanligt i det; saa langt hun kunde huske tilbage,
havde der været stillet Krav til hendes Omsorg,
til Moderfølelsen i hende. Hun havde maattet op-
byde alle Kræfter for at lette andre Tilværelsen, til
alle Krav ligesom af sig selv fæstede sig ved hende,
hun skulde hjælpe.
Nu havde hun gærne været fri lidt. Det var
Sommer; selv i Dittes Blod var Solen trængt ind,
og havde jaget Bekymringerne paa Porten og tændt
en stilfærdig Lyst til at leve og fornøje sig. Der
var Dans og Leg Lørdag Aften snart paa Havbak-
kerne og snart uden for en eller anden Gaard, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
