Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Storeklavs’ Endeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Muld herned oppe fra Kromandens Marker. Der
var ellers ikke for meget af den deroppe heller.
Hen paa Foraaret kom der Sten og Tømmer fra
nærmeste Købstad. Kuskene derinde fra vilde ikke
køre ned gennem det løse Sand; Byggematerialerne
blev saa læsset af oven for Klitten, og Storeklavs maatte
slæbe dem ned gennem Hulvejen til Stejlepladsen.
Grossereren kom hveranden Dag, snart i Følge
med én, snart med en anden. De løb omkring i
Klitten med lange Baandmaal, stillede en trebenet
Kikkert op saa her saa dér, kiggede paa nogle
sortbrogede Stænger og drev Pinde i Jorden. De
havde store Papirruller i Haanden, som de hvert
Øjeblik bredte ud paa Marehalmen og raadførte
sig med. Mystisk saa det ud; Ungerne fra Lejet
stod og hang over Indhegningen Dagen lang, tørrede
sig i Trøjeærmerne, og maabede. Foraarsvinden og
Spændingen fik Øjne og Næse til at rinde paa de
større, de mindre løb alting paa, saa
optagne var
de. Pludselig stak en eller anden af dem i at
brøle og søgte hjem efter, men da var det gærne
for sent.
Lille Povl var der ogsaa. Han var syv Aar nu
og skulde begynde paa Skolen om nogle Dage, saa
det galdt om at udnytte Tiden. Han hang der
henne Dagen lang, men nøjedes ikke med at staa
ved Indhegningen og glo; allerede Andendagen satte
han over Hegnet. Det gik næmt nok til: Papiret
blæste fra en af Mændene, og Knægten —
som netop
stod og pønsede paa et Paaskud til at komme med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
