Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Storeklavs’ Endeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Hun gik derhjemme og tog den værste Tørn for
Moderen, og det kunde godt gøres behov; Sørine
havde ikke mange Kræfter. Fra Vinduerne havde
hun det hele: Hytterne hvor Konerne kom ud,
tømte et eller andet i Sandet og forsvandt ind igen;
Havnen hvor Mændene holdt til; og Stejlepladsen
hvor alle Lejets Unger hang. Der var rejst en
Del Stilladsstolper, og Materialerne hobede sig op;
enkelte Byggearbejdere var allerede i Gang, de
spiste og boede oppe paa Kroen. De var Sjosjalister
sagdes der, de havde nægtet at ligge i Halmen i
Laden, og søbe af Fad med Tjenestefolkene paa
Kroen; —
Ditte kiggede langt efter dem. Gennem
den aabne Køkkendør kunde hun høre Moderen
hoste og se hende tage Sten fra Aflæsseren og
sætte dem i Stabel; det var svært Arbejde for
hende —
blot hun taalte det! Storeklavs blev brugt
haardt, frem og tilbage gik det hele Dagen. Han
hvilede ikke engang, mens man læssede af og
paa, men maatte arbejde med tre Vogne.
Nu stod han fast i det igen, oppe hvor den lille
Bæk rislede ud over Hjulsporet. Kusken brugte
Pisken paa ham, saa Slagene gav Ekko ovre fra
Rasmus Olsens Hytte; han havde vendt Skaftet
til, og Storeklavs laa hen ad Jorden, saadan trak
han. Men Læsset rokkede sig ikke, Hjulene var
gaaet i. Kusken løb om og piskede ham over
Bringen og Forbenene, var saa henne ved Vognen
igen, greb Sædefjælen og slog ham over Krydset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
