Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ladegildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
hos sig selv —•
tænker I —
hvad vilde han os. —
Ja hvad vilde én jer?
Udnytte jer vilde én, og gjorde det efter Ævne —
som det er Menneskets Pligt at udnytte det for-
haandenværende og gøre sig Jorden underdanig.
I holdt ikke af det, men tror I Hesten holder af
at trække, eller Faaret af at blive klippet? Ædet
vil de gærne ha’, men yde noget for det vil de
ikke.
Ja men vi er Mennesker tænker I —
eller tænker
I kaske ikke det engang? Det er vel knap nok, I
gør
—
og kan I saa forlange at andre skal tænke
saadan? Mennesket er gjort i Guds Billede hedder
det jo. Er det mig mon? —
jegytænker Vorherre
vilde betakke sig for at se saadan ud! Ja I ler —
men dersom det er I andre som er
gjort i Guds
Billede, kunde én næsten synes det stillede sig
endnu værre!
Ja bliv I kun gale i Hodet! Hvis én ikke vidste,
det var Brændevinen der gjorde jer krasbørstige,
kunde én næsten faa Respekt for jer!
Lad mig sige jer én Ting til Slut uden at I tar
det fortrydeligt op
—
Vorherre glæmte noget, den-
gang han skabte jer. Har han indblæst jer Livsens
Aande, maa det i al Fald ha’ været gennem den
forkerte Ende, hvoi’dan kan I ellers være saa dorske.
I gnubbede jer sommetider dér hvor Selen gnavede,
men I fandt jer dog i den; saa var I vel ikke
bedre værd. Og var I mon ikke glade for Slaveriet
alligevel? Det er næmmere at faa Maden tygget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
