Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Karls Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
naar hun selv ogsaa var misfornøjet med sig —
og derved ligesom med Magt tvang sig ind i hen-
des Tilværelse!
Ofte drømte hun ogsaa om ham. Naar hun
havde meget at slaas med om Dagen, et eller an-
det hun ikke kunde komme igennem, fulgte Gen-
vordighederne hende over i Drømme ogsaa. Men
der omformede de sig bestandig saadan, at det var
Karl hun havde at slaas med, hans til Selvmord
grænsende Tungsind hun trods alle Ofre ikke for-
maaede at overvinde.
Fri for ham blev hun ikke!
Og en Aften saa hun ham selv —
i det mindste
troede hun det. Hun sad i en Sporvogn og skulde
til Bal ude i et Forsamlingshus paa Nørrebro; ved
Blaagaardsgade saa hun hans Ansigt i Tx-ængslen
af Mennesker ved Stoppestedet
—
lige idet de kørte
igen. Han stirrede alvorligt ind paa hende, ikke
bebrejdende som hun havde ventet men med et
ganske nyt Udtryk —
et Udtryk som om han blot
spurgte. Og hvad han spurgte om, vidste Ditte
nok! Han maatte meget hellere ha’ set gal ud.
Hun fik ingen Fornøjelse af Dansen, for hele
Aftenen havde hun hans Ansigt oppe paa Balko-
nen blandt Tilskuerne; saa ofte hun i Smug stir-
rede derop, sad han ufravendt og holdt Øje med
hende. Det blev tilsidst uudholdeligt, og hun gik
derop; hun vilde have at vide hvad det skulde
betyde —
om hun ikke nok havde Lov at danse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
