Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Karls Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
for ham. Og da hun saa kom derop, var han der
slet ikke.
Ditte var blevet uhyggelig tilmode og gik ikke
til Dans mere. Hun vidste fra Bedste, at naar et
Ansigt saadan viste sig for én, betød det at der
forestod noget alvorligt, enten for én selv eller dem
der stod én nær. Det var ikke til at blive Skræk-
ken kvit, Barnet og Hjemmet trængte sig med
Magt frem i hendes Sind og gjorde sig gældende
som ikke paa længe. Kanske skete der et eller
andet med nogen af dem, mens hun løb og fjan-
tede og morede sig; kanske netop mens hun dan-
sede. Det var sket før —
det forfærdelige at et
Menneske dansede og vidste af ingenting, mens
en der stod det nær laa og stredes med Døden.
Hun bad sit Herskab om at faa fri et Par Dage
for at rejse hjem; hendes Far var syg sagde hun.
Og da det ikke kunde lade sig gøre og det var
for sent at sige op til den første, pakkede hun en
Aften sine Ting og stak af —
hun maatte hjem!
Kommoden fik hun Gaardmanden til at hjælpe
sig ned mens Herskabet var ude. Han bragte
den ud i Adelgade, til Jensens.
Det undrede ikke Ditte, at Faderen laa til Sengs.
Han havde forløftet sig paa en Vognfjæl og laa
med Sennepskage paa Lænden, han kunde næsten
ikke røre sig i Sengen. Desmere overrasket var
hun ved at træffe Sine fra Bakkegaarden her. Hun
havde nær tabt baade Paraply og Muffe af For-
skrækkelse, da hun lukkede Køkkendøren op, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
