Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Karls Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Ditte var slet ikke ked af dette, men hun følte
at de andre troede det, og kunde ikke finde hvad
hun skulde sige. Hun gik saa hen, tog Sine om
Hodet og kyssede hende. »Jeg har selv ønsket
det engang,« sa’e hun.
»Naa, saa er jo alt godt,« sa’e Lars Peter lettet.
»Lad saa de andre sige og tænke hvad de vil.«
Ja det syntes Ditte ogsaa. »Men hvorfor gifter
I jer forresten ikke?« Det kom saa
pudsigt hoved-
kulds, Sine brast i Latter.
»Det samme ku’ vi andre nok spørge dig om,«
sa’e Lars Peter og lo med —
»du er da den der
er nærmest til det. —
Man ska’ jo da paa Benene
først,« vedblev han alvorligere, da han mærkede
at Ditte ikke syntes om at blive mindet om sit
eget
—
»det er kun fornemme Personer der biir
viet paa Sengen. Vi lia’de forresten tænkt at sla
Bryllupet og Kristians Konfirmation sammen —
om ikke han gør sig usynlig for os forinden.«
»Er det da galt med ham igen.«
»Ja han stak jo af forleden. Præsten havde
nok været lidt stræng ved ham til Forberedelserne,
og saa tog han Fod vejen til København —
han
vilde lige ind om og hilse paa dig og saa til Søs.
Det er ellers ikke daarlig travet du, otte-ni Mil.
Jeg maatte saa afsted ind efter ham, det var ved
den Lejlighed jeg gik forgæves efter dig. Knægten
havde jeg nær heller aldrig faaet fat i, jeg maatte
ha’ Politiet til at hjælpe mig. Et farligt Rakkeri
var det!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
