Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Dittes Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
kunde ikke gøre Indskrænkninger her uden at føle
sig fattigere ved det. Men det var nødvendigt at
være egenkærlig og tænke paa sig selv, om ikke
man vilde slides op; andre tog ikke Vare paa én
men lod én løbe til man styrtede. Disse Menne-
sker der havde vist sig at være som hendes egne
—
hverken værre eller bedre, og naar det kom
til Stykket vel heller ikke mere dannede —
havde
dog ét forud: de tog imod alt som en Selvfølge
og var utaknemmelige til. Den Fattige sagde dog:
Nej nu maa du ikke løbe og rakke dig af for min
Skyld! og takkede naar man gjorde ham Tjenester;
arbejdede man for ham for Betaling, kom han
altid og sagde: Nu holder vi op for i Dag! Men
disse her kunde aldrig faa nok gjort. Kunde De
ikke staa lidt tidligere op! hed det, og: I Aften
kan De vel nok blive lidt længere ved! Det var
en Selvfølge at alle éns Kræfter tilhørte dem; den
Aften man havde fri om Ugen blev nærmest be-
tragtet som et Rov!
Og med Paaskønnelsen naar man havde ydet
sit bedste var det gærne smaat bevendt. Det der
stod for Ditte som en særlig Ydelse, der ofte kun
præsteredes ved at hun stjal fra Fritid og Søvn,
viste sig som Regel utilstrækkeligt. Man havde
ventet sig endnu mere, eller forlangte at Kraft-
anstrængelsen skulde være daglig Kost. Nogen
Omsorg for éns Helbred maatte man ikke vente;
vilde man ikke slides op, maatte man som sagt selv
se at tage Reb i Sejlene og kun gøre sin strænge
Andersen Nexø. IV. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
