Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Dittes Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
af Vaskekonerne, der var Fruernes Skræk men
forstod den Kunst at hævde sig.
Ofte tænkte hun paa at følge sine Veninder, der
gled bort den ene efter den anden —
over i Fa-
briksarbejde. De havde det meget bedre som Tje-
nestepiger saadan set, var sikret Føde og Husly
og en fast Løn —
alligevel foretrak de at gaa paa
Fabrikken. Ditte forstod det vel. Fabrikken var
kold og graa og støvet, Sol var der vist ikke
meget af inden for dens Mure. Men at tjene var
som at være helt inde ved Tilværelsens Hjærte og
dog ikke faa Del i dets Varme; jo hyggeligere et
Hjem var, des ensommere maatte man føle sig —
naar man da ikke var en Hund. Den Tjenende
var som Jomfruen i Æventyret der maatte holde
Lyset for de Elskende —
en forbandet Tilskik-
kelse!
* *
Ditte var ikke glad over den Retning Udvik-
lingen tog, ofte nok spurgte hun sig selv, om det
mon ikke var hende der var ui’imelig og fik alting
i den gale Hals. I hvert Tilfælde var man lyk-
keligst, naar man forstod at finde sig i Følgerne af
sin underordnede Stilling. Et Tyende skal helst
ingen Mening have, havde Lars Peter sagt, den-
gang hun som nykonfirmert drog ud for at tjene;
og bedst var det jo, om hun havde kunnet holde
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
