Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Dittes Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
sig det efterretteligt alle sine Dage. Den Fattige
hade vel at tie og underordne sig!
Men naar hun nu ikke kunde, hvad saa? Der
var faret en Oprørsdjævel i hende, hun følte det
godt; og den voksede sig større og større. En
Aften hun kom hjem, opdagede hun at der havde
været nogen paa hendes Værelse; der var pillet
ved Tingene paa Kommoden. Det var hændt før
ogsaa, men nu kunde Ditte ikke finde sig i det
længer, sit Kammer vilde hun ha’e for sig selv.
Et Sted i Verden maatte hun have Lov at raade.
Det kom til et Sammenstød mellem hende og
Fruen, og hun sagde op.
En Eftermiddag var hun saa ude at løbe om
Plads igen. Et Steds paa Dosseringen havde hun
ogsaa fundet en der tiltalte hende, det var hos en
gammel enlig Dame, en Etatsraadinde. Hun stod
og talte med Etatsraadinden, der Gang efter Gang
gentog: »De har altsaa ingen Kærest?« —
»Nej,«
svarede Ditte smilende. »Ja for jeg er saa bange
for at faa fremmede Mænd lukket ind i Lejlig-
heden —
man er jo enlig.« De var enige om
Løn og Arbejde, Ditte havde set paa Lejligheden,
hun kunde godt overkomme det. »Ja saa vilde jeg
jo gærne se Deres Anbefalinger,« sagde Etatsraad-
inden. Og pludselig slog det ned i Ditte, det op-
rørske. »Ja hvis jeg maa se Fruens Anbefalinger!«
svarede hun. Den gamle Dame för tilbage som
var hun stukket af et giftigt Kryb. »Hva’ er’et
De siger Menneske?« raabte hun. »Vil De se De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
