Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Nu kom Ditte og Søster Else med en stor Kurv
Varer imellem sig, og oppe paa Vejen kom Vang.
Lars Peter gik liam i Møde over Markerne, han
havde Lyst til at se lidt paa Omgivelserne; Sine
vilde hellere blive hjemme hos Kvinderne. »En
gaar og spekulerer paa, hvor det kan være, at
Jorden er i saa god Kultur paa den udvendige
Side af Landevejen, og forsømt her paa denne
Side,« sa’e han da han kom frem til Vang.
»Det er fordi der er gaaet Spekulation i det her
paa denne Side,« forklarede Vang. »Naar først en
eller anden Overretssagfører har kastet Blikket paa
en Mark, saa er det som den Onde havde pustet
paa den, saa gror der ingenting mere.«
De gik sammen ned over Markerne. Lars Peter
havde synles, at Vang var en sær tilbageholdende
én, ikke nær saa frisk og ligetil som Konen, og
tænkt at han kanske følte sig for tin. Men det
var nok snarere saadan, at han lod de andre
snakke og selv sad og gjorde sine Observationer;
for nu naar man havde ham paa Tomandshaand, var
han underholdende nok —
og der var Bid i det
han sagde. Han havde godt Rede paa alle Sam-
fundsforhold lod det til, og skaanede ikke ret me-
get —
hvad Lars Peter heller ikke fandt der var
nogen Grund til. De Store havde han nu slet
ingen Respekt for —
»det er os der tænker for
dem!« sa’e han rent ud.
Lars Peter var nok klar over, at han og hans
gjorde Arbejdet for de Store; det var en Opfattelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
