Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Der var ikke den Uappetitlighed, uden Scott
først skulde have sin Næse i den og saa give sit
Bidrag til den, og Ditte gik og skammede sig.
Hun var glad, da Dagene blev korte og Mørket
delvis skjulte hende og Hunden.
Naar hun kom op med den, var den gamle
Herres første Spørgsmaal: »Har den haft Afføring?«
Hvis ikke, blev han ude af sig selv. »Det er
Tyk-
tarmskatar,« sa’e han. »Stakkels Scott, er det snavs
med Helbredet hva’?« Fruen smilede ironisk.
»Den fejler saamænd ingenting,« sa’e hun —
»i
Formiddags för den ud og bed en Mand i Benet
der var her med en Pakke. Jeg maatte gi’e ham
fem Kroner i Erstatning
—
den tog Hul i hans
Bukser.«
»Saa har han været fordægtig; du skal se han
har haft et eller andet paa Samvittigheden! Scott
farer ikke løs paa hæderlige Folk, vel Scottemand?
Fem Kroner —
han skulde haft Fanden skulde
han! Du skulde meget hellere have sendt Bud
efter en Betjent, saa havde han maaske tilstaaet
med det samme.«
Fruen var ikke til at faa til at give en Haand,
naar den skulde have Lavement, eller Amerikansk
Olie eller styrkende Midler. Hun sa’e simpelthen:
Nej, mange Tak! og gik sin Vej. Saa maatte Ditte
til det, enten hun vilde eller ej. Morsomt var det
ikke, men ellers var Pladsen næm.
»Bare den dog vilde løbe væk eller komme no-
get til,« sa’e Fruen til Ditte naar de var alene.
n*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
